WORKSHOPS OG KURSER

 

Team JiYo har lavet Parkour Workshops og Parkour kurser for alle aldre og alle niveauer gennem mere end 10 år.

Som pionererne inden for parkour og freerunning i Danmark, har Team JiYo har over 10 års erfaring i at undervise børn, unge og voksne. Team JiYo består af erfarne og uddannede instruktører, som varetager hver deres ekspertområder, herunder parkour, freerunning, dans (breakdance, electric boogie, hip-hop, locking), stunt og stagefight. Vi lægger vægt på sikkerhed, grundig og specialiseret opvarmning og conditioning (træning af kroppens led, sener og muskler) samt den umiddelbare glæde ved at bevæge og udvikle sig, fysisk som mentalt.

Med base i Danmarks hovedstad, København, har Team JiYo udviklet tæt samarbejde med internationale organisationer, kommuner, institutioner mm.

Med den nye JiYo Parkour Park har vi skabt de perfekte rammer for at sikre en tryg og god træning med erfarne instruktører fra Team JiYo.

Team JiYo leverer workshops til enhver gruppe, unikt tilpasset behov og interesser.

Team JiYo leverer altid en sikker og kvalificeret træning og arbejder for at fremme sund livsstil og helbred gennem træning i trygge og inspirerende omgivelser. Vores træning er baseret på og tager udgangspunkt i ønsket om at opfylde følgende mål:

  • Godt helbred og fysisk aktivitet
  • Selvudvikling gennem fysiske øvelser
  • Opnå en øget motivation til bevægelse ved at overkomme fysiske og mentale barrierer
  • Opnåelse af en aktiv og positiv livsstil
  • Opdagelse af det menneskelige potentiale
  • Opleve glæden ved at træne med andre og være del af et fællesskab
  • Lære at se muligheder for bevægelse i de umiddelbare omgivelser
  • Have det sjovt.

Team JiYo har flere gange undervist DGI´s VERDENSHOLDET. Første gang i 2005 og igen i 2012.